PicoWay Zoom

Tatoveringsfjernelse og pigmentreduktion

PicoWay Zoom-laser

PicoWay blev i december 2018 udnævnt til Energy Treatment of the Year af Aesthetic Awards, idet den kan fjerne tatoveringer med 3 forskellige bølgelængder (532 nm, 785 nm og 1064 nm), som gør at langt de fleste tatoveringer kan fjernes. Bølgelængden afgør hvor langt lyset trænger ind i huden, hvilke farver der kan fjernes, og ikke mindst hvilke hudtyper der kan behandles uden risiko for forbrænding.

PicoWay Zoom er den mest kraftfulde picosekundlaser på markedet. Den slår uønsket pigment i meget mindre dele, end man hidtil har kunnet. Derudover opvarmes huden næsten ikke sammenlignet med traditionelle lasere. Overhuden påvirkes stort set ikke, hvilket betyder færre gener både under og efter behandlingen.  

 

Hvordan virker PicoWay Zoom?

PicoWay arbejder med fotoakustisk energi, hvilket betyder at pigmentet knuses fremfor at varmes op. Det vil også sige, at huden ikke bliver forbrændt, og der vil derfor være færre smerter, hvilket også giver en bedre effekt og mindre risiko for bivirkninger.

PicoWay Zoom kan behandle sorte og flere-farvede tatoveringer, samt pigmentpletter.

 

Behandling med PicoWay Zoom

Hvor mange behandlinger, der skal til, er individuelt, da udgangspunktet er forskelligt. Der er flere forskellige faktorer som har stor betydning for hvor let pigmentet fjernes, såsom hvor på kroppen tatoveringen er, hvilke farver der er anvendt (grønne og blå farver er de sværeste farver at fjerne/reducere) samt hvor godt ens immunforsvar arbejder. Desuden er rygning en væsentlig faktor, idet rygning dæmper immunforsvaret så meget, at der skal op til 43% flere behandlinger til for at fjerne en tatovering hos en ryger sammenlignet med en ikke-ryger. 

Der skal gå minimum 8 uger imellem behandlingerne. Senere i forløbet kan det være en fordel at tidsintervallet forlænges lidt,.

Brug høj faktor solcreme (faktor 50+) mindst 3 uger før behandlingen, under forløbet samt de efterfølgende uger.

Undgå solen både før og efter behandlingen. Selvbruner skal undgås mindst 1 uge før behandlingen.

 

Selve behandlingen

Ved behov kan der anvendes lokalbedøvende creme inden behandlingen samt eventuelt 1-2 gram paracetamol. 

Afslutningsvis påsmøres kølende gel som beroliger huden og rødmen. Gelen skal  lades urørt til dagen efter.

Efter behandlingen

Efter behandlingen vil huden være hævet og øm, der vil kunne forekomme rødme og eventuelt let blødning under huden. I enkelte tilfælde kan der komme papler og pustler, men generelt forbliver hudbarrieren intakt. Der vil de efterfølgende dage kunne opstå kløe, og i den forbindelse anbefaler vi at smøre huden med en god mild fugtighedscreme uden parfume.

Specielt hvis du har en mørkere hudfarve, kan du opleve afblegning af huden, efter nogle måneder bliver huden dog hos de fleste normaliseret igen.


Hvorfor optager I en lægelig journal?

Det kan blive nødvendigt at behandle dig med antibiotika hvis du har tendens til hudinfektioner (forkølelsessår og børnesår). Har du tendens til at få keloider (tykke ar), vil vi behandle dig forsigtigt, til vi har fundet det perfekte niveau. Har du allergi overfor et af pigmenterne, kan du få en eksemreaktion, når pigmentet ødelægges. Har du bindevævssygdommen sarkoidose, risikerer du at få sarkoidoseknuder i tatoveringerne, og der er risiko for, at en ikke-ekspert overser dette tegn på en systemsygdom, du måske ikke vidste, du havde. 

 

Fjernelse af kosmetiske læbe- og øjenbrynstatoveringer med PicoWay.

Pigmenterne i kosmetiske tatoveringer er ofte metalsalte (f.eks. titanium eller jernoxid). Når man behandler disse farver, er der risiko for at de bliver iltede og derfor ændrer farve og enten bliver mørkere eller rødlig/gullig neonfarve. Vi behandler derfor først et lille testområde, og vurderer dette,  inden vi eventuelt behandler hele feltet. Kommer der farveændring som nævnt ovenfor, skal pigmentet behandles ud fra den farve, der fremkommer, og det vil normalt forsvinde/mindskes over tid.  

 

Hvem kan behandles?

Personer over 18 år
Gravide og/eller ammende kan ikke behandles.


Vi glæder os til at se dig. 

 

Med venlig hilsen

Kosmetisk Mølholm, Dermatologisk laserklinik

PRIVATHOSPITALET MØLHOLM